Tibetansk buddhismes afsked med de døde

Hvad tror tibetanske buddhister på?

Ifølge tibetansk buddhisme dør kroppen, men sjælen genfødes i en ny krop.

Ethvert væsen har utallige liv og vil fortsætte med at fødes igen og igen uden kontrol, medmindre man udvikler sit sind op til det punkt, hvor man vinder kontrol over processen.

For en buddhist er nirvana, den personlige befrielse fra samsara, det endelige mål efter utallige genfødsler eller buddhatilstanden, den fuldkomne oplysning. Genfødsler er drevet af ens egen karma, som er alle kroppens, talens og sindets handlinger. Ens handlinger har derfor betydning for ens næste liv.

Meditation og bønner for den døende

Når et menneske er ved at dø, er det ifølge den tibetanske buddhisme mere åbent for mentale budskaber. Stille meditation og bønner fremsagt af pårørende omkring den døende, andre troende og munke kan derfor være godt.

En god genfødsel er betinget af dødsprocessen. Da den mentale tilstand hos den døende er vigtig i forhold til genfødslen, er det vigtigt at hjælpe den døende til at have positive, fredelige tanker, at dø i en kærlig, fredelig atmosfære og give tillid til det, som skal ske.

Mellem død og genfødsel

Bønnerne er vigtige ikke kun før og under, men også efter dødstidspunktet i forhold til at hjælpe sjælen videre til et godt sted.

Fra dødens indtræden og 49 dage frem bliver der bedt hellige bønner fra den tibetanske dødebog og tændt lys for den døde for at hjælpe bevidstheden videre. Denne periode på 49 dage kaldes også mellemtilstandens bardo, hvor sindet er i en overgangsperiode mellem død og genfødsel.

Ifølge den tibetanske buddhisme tager det op til 49 dage for sindet at genfødes i et nyt foster.

Begravelsen

Begravelsen foregår ikke på noget bestemt tidspunkt, men traditionelt ønsker man, at afdøde ligger i 2-3 dage, for at sindet kan løsrive sig og forlade kroppen i fred og ro.

Indtil sindet frigør sig, er det ifølge den tibetanske buddhisme i hjertechakraet, som befinder sig midt i brystet.

Afdøde skal i forbindelse med begravelsen ikke gennemgå særlige vaskeritualer og får sit eget tøj på.

I den tibetanske kulturkreds er der traditionelt fire forskellige begravelsestyper: En ild-, vand-, luft- eller jordbegravelse. En astrolog beslutter, hvilken form for begravelse det skal være.

• Ved en ildbegravelse bliver afdøde kremeret/brændt – i Tibet sker det på et ligbål.
• Vandbegravelsen foregår ved, at afdøde skæres i stykker og kastes i floden til fiskene.
• Ved en luftbegravelse skæres afdøde også i stykker og kastes for gribbene som føde.
• Jordbegravelsen foregår som i Danmark (hvor kisten med afdøde sænkes i jorden ved gravstedet).

I Danmark:

I forbindelse med begravelser inden for den tibetanske buddhisme i Danmark følger man de danske regler på området, og der er derfor ikke vand- og luftbegravelser her i landet.

Nogle buddhister i Danmark vælger at blive kremeret/brændt, andre vælger jordfæstelse.

I Danmark kan der arrangeres en højtidelighed med buddhistiske ritualer, bønner og sange. Det kan fx afholdes i et tibetansk tempel eller i et kapel .

Læs om buddhistisk bisættelse i Danmark.

Der er ikke regler for eller imod blomster ved en buddhistisk bisættelse.

Gravpladser

Alle buddhistiske retninger kan anvende den buddhistiske urnehal på Bispebjerg Kirkegård i København.

Hvis det ønskes, er det også muligt for buddhister at få et gravsted på en kirkegård eller skovbegravelsesplads, ligesom man også kan få asken spredt udover havet.

Efter begravelsen

Ifølge den tibetanske buddhisme kan sørgeperioden anses som en periode, hvor man ønsker afdøde en god genfødsel og beder for vedkommende.

Der findes flere forskellige former for praksis, bønner og meditationer, som man efter begravelsen kan foretage for afdøde, og som anses for at have afgørende betydning.

Kilder: religion.dk, Kristeligt Dagblad, Phendeling – Center For Tibetansk Buddhisme mv.