Skifteretten

Når en person dør, vil skifteretten altid blive inddraget. Læs om skifterettens rolle her.

Skifteretten er den myndighed, som tager stilling til, hvordan boet efter afdøde skal skiftes. 

Skifteretten får automatisk besked om dødsfaldet og vil herefter rette henvendelse til den pårørende, der står som anmelder på dødsattesten.

Skiftefuldmagt

Det er kun anmelderen af dødsfaldet, der bliver kontaktet af skifteretten. Men som regel skal alle afdødes arvinger tage stilling til, hvordan boet skal behandles. Det kan derfor være praktisk, at man som anmelder af dødsfaldet tager andre familiemedlemmer med til et eventuelt møde eller sørger for at have en fuldmagt fra dem – en såkaldt skiftefuldmagt. Fuldmagten kan hentes ned på domstol.dk

Må man råde over afdødes ejendele?

Indtil man har talt med skifteretten, må man som arving ikke råde over afdødes ejendele mv., og man må derfor ikke rydde afdødes hjem for møbler. Skifteretten kan dog i særlige tilfælde tillade rydning af en bolig, hvis alle arvinger er enige. Man må heller ikke hæve på afdødes konti eller bruge afdødes kontanter. Det er meget almindeligt, at afdødes konti lukkes af banken. Man bør desuden ikke betale afdødes regninger, fx huslejen.

Hvad skal man medbringe til skifteretten?

Til mødet/telefonmødet med skifteretten skal man medbringe:

Oplysninger om arvingers:

  • Navne
  • Adresser
  • CPR-numre
  • Penge til at betale eventuel retsafgift (se afsnittet om retsafgift og boafgift)
  • Regninger for rimelige begravelsesomkostninger, herunder:
  • Udgifter til bedemand
  • Annoncering
  • Kiste og urne
  • Kørsel i rustvogn
  • Dødsannonce
  • Kranse og buketter
  • Orgelspil og korsang
  • Mad/drikke i forbindelse med begravelse
  • Eventuelt køb og vedligeholdelse af gravsted
  • Gravsten og inskription

Desuden skal man medbringe afdødes eventuelle:

  • Testamente
  • Ægtepagt
  • Adoptionsbevilling
  • Separations-/skilsmissepapirer
  • Bankbøger
  • Kontoudtog
  • Oplysninger om aktier, obligationer og andre værdipapirer
  • Oplysninger om fast ejendom, andelsbolig og lignende
  • Seneste ejendomsvurdering
  • Selvangivelse/årsopgørelse
  • Seneste lønseddel
  • Seneste pensionsopgørelse
  • Oplysninger om gæld
  • Oplysninger om værdien af afdødes ejendele – fx møbler, tv og bil
  • Oplysninger om værdien af efterlevende ægtefælles ejendele

Værdien af afdødes og efterlevende ægtefælles ejendele er det beløb, som man vil kunne sælge ejendelene for på fx en auktion.

Er der oprettet testamente?

Som forberedelse til det første møde kontakter nogle skifteretter SKAT. Desuden undersøger skifteretten hos Centralregistret for Testamenter, om der er oprettet testamente.

Mødet i skifteretten – hvilken skifteform?

Skifteretten vil spørge om afdødes familieforhold. De arvinger, der er i kontakt med skifteretten, har pligt til at give disse oplysninger. Desuden vejleder skifteretten om valg af skifteform og hjælper eventuelt med at udfylde diverse blanketter.

Skifteretsattest

Har man medbragt alle de nødvendige papirer til mødet, kan skifteretten allerede på mødet vejlede om, hvilken skifteform man kan vælge. De fleste mindre dødsboer bliver helt afsluttet i skifteretten på dette møde, og man går fra mødet med en skifteretsattest. Skifteretsattesten er anmelderens bevis for, at man kan bestemme over afdødes aktiver, fx afdødes bankkonti.

Bliver mødet afholdt pr. telefon, bliver skifteretsattesten fremsendt med posten.

Hvis skifteretten ikke kan afgøre skifteformen på det første møde, udsættes behandling af sagen.

Skift af dødsboet

Som arving skal man tage stilling til, hvad der skal ske med afdødes penge, ejendele og eventuelle gæld – dvs. dødsboet. Er dødsboets forhold overskuelige, vil man som regel kunne klare sig med den hjælp, man får i skifteretten.

Er man arving i et mere omfattende dødsbo, vil man derimod have brug for rådgivning fra fx en revisor eller en advokat. Vælger man at lade sig rådgive af en revisor eller en advokat, sikrer man sig imod følger af fejl i behandlingen af boet både gennem rådgiverens ekspertise og ansvarsforsikring.

Retsafgift og boafgift

Når skifteretten har sluttet boet, skal man betale retsafgift og eventuel boafgift. Om der skal betales retsafgift og boafgift afhænger af, hvem der skal arve, og hvordan man vælger at opgøre boet.
Hvis man er i tvivl om, hvad man skal gøre, bør man altid kontakte skifteretten.

Skifteretten kan også beslutte begravelsesform

Skifteretten kan også blive inddraget i sager, hvor pårørende er uenige omkring begravelsesformen.

Uanset om man selv har taget stilling og tilkendegivet, om man vil begraves eller kremeres, så er det de pårørende, der i den sidste ende skal bestille begravelsen/bisættelsen. Hvis der blandt de pårørende er uenighed om valget af begravelsesform, vil begravelsesmyndigheden (sognepræsten eller kirkekontoret i afdødes sogn, uanset trosretning) almindeligvis rette sig efter den person, der stod afdøde nærmest. Er de pårørende uenige med begravelsesmyndigheden, træffes afgørelsen af skifteretten.