Minderitualer

Mange afholder en mindesammenkomst efter begravelsen eller bisættelsen. Her kan du læse om mindesammenkomsten, men også andre måder at mindes afdøde på.

Det første sted, vi mindes den døde, er ved begravelsen/bisættelsen og ved den efterfølgende mindesammenkomst efter højtideligheden.

For afdødes familie, venner og eventuelle arbejdskolleger kan det have stor værdi at være med til begravelsen/bisættelsen, men også til mindesammenkomsten. Her har de pårørende mulighed for at hilse på og tale med deltagerne, ligesom alle har mulighed for at sige et par mindeord eller synge eller spille noget musik, som minder dem om afdøde.

Hvordan foregår en mindesammenkomst?

Der er ingen regler for, hvordan en mindesammenkomst skal afholdes. Afdøde kan eventuelt selv have udtrykt ønske om, at mindesammenkomsten bliver afholdt et bestemt sted, eller at der bliver serveret noget bestemt m.m. Disse ønsker kan fx skrives i Min Sidste Vilje.

Er der ikke et skriftligt eller mundtligt ønske, er det op til de pårørende at beslutte, om der skal afholdes en mindesammenkomst, og hvordan den skal forløbe.

Hvor afholdes mindesammenkomsten?

En mindesammenkomst kan afholdes mange steder, men som oftest bliver den afholdt:

  • På en restaurant
  • I et lokale i forbindelse med kirken eller kapellet
  • I et forsamlingshus
  • Privat

Traktement

Det er meget almindeligt, at der er et traktement (måltid), som kan være alt lige fra kaffe, øl, sodavand eller champagne til kage, smørrebrød eller middag.

Længden på en mindesammenkomst er meget individuel. Oftest er det et par timer, men det kan også være en hel dag og aften.

Afdøde kan i nogle situationer have været årsag og initiativtager til, at mange af deltagerne ved begravelsen/bisættelsen og mindesammenkomsten har set hinanden tidligere. Det kan derfor være, at de ved at miste denne person måske ses for sidste gang til afdødes mindesammenkomst.

Forskellige former for minderitualer

Senere kan afdøde mindes på andre måder, og her er nogle eksempler:

  • Gravstedet bliver for mange et sted at mindes afdøde. Der er et konkret sted at gå hen, og man kan lægge blomster, tænde lys m.m. Nogle besøger gravstedet på bestemte mærkedage og ved højtider.
  • Mindested i hjemmet, fx med billeder stående af afdøde. Nogle tænder lys på bestemte tidspunkter eller sætter friske blomster.
  • Mindesteder. Nogle vælger et bestemt sted – måske en bestemt strand, et træ eller en sten – hvor afdøde mindes.  
  • Mindebog med billeder og historier om afdøde. De pårørende kan selv lave den eller købe en, som kan udfylde og sættes billeder ind i.
  • Minder på nettetfx på Facebook, hvor man kan omdanne afdødes profil til en mindeside –  eller på Detevigeminde.dk hvor man kan oprette en online mindeplads i form af tekst og billeder. Her kan man også invitere familie og venner til at dele historier og fotos. 
  • Mindepladser opstår ofte spontant i forbindelse med fx ulykkessteder. Her lægger familie, venner og andre blomster, breve, tænder lys og markerer deres fælles sorg.
  • Ritualer. De pårørende kan skabe deres egne ritualer som en måde at mindes afdøde. De kan fx synge en sang i fællesskab eller tænde lys en bestemt ugedag eller på  afdødes fødselsdag eller dødsdag. Det, som mange finder vigtigst, er, at minderne om og med afdøde bliver italesat, og afdøde på den måde lever videre.
  • Allehelgensdag. Allehelgensdag falder altid på den første søndag i november og er dagen efter Allehelgensaften (halloween på engelsk). På denne dag bliver de døde mindet, ikke mindst i de danske kirker, hvor der mange steder er tradition for under gudstjenesten at læse navnene op eller tænde lys for de personer, der er døde i årets løb.